Spring til indhold
Landbrugsprojekter
Alle projekter

Landbrugsprojekter

Fra 2002 til 2006 drev PULS et landbrugsprojekt i samarbejde med den tanzaniske agronom Ringo. Det blev så stor en succes, at Rockwool Fonden overtog det fra 2006-2012 og videreudviklede det til et meget større område.

Fra 2014 til 2020 etablerede PULS i samarbejde med DMRU og Ringo (Recoda) et nyt landbrugsprojekt, KIWAKKUKI i højdedragene ved Kilimanjaro i et område med høj frekvens af HIV/AIDS, hvor mange yngre er døde.

Raske og syge lokale, fattige farmere lærer at dyrke bananer, ærter, søde kartofler og kasawa på en bæredygtig måde. Desuden lærer de om dyrehold af geder, grise, kaniner og høns. De lærer at håndtere penge og spare op. De lærer om demokrati, og nogle af grupperne har startet andelsselskaber.

Der har været meget stor spredningseffekt på dette projekt.

Planlægning og undervisning

Fra 2012 fokuserede man på at fjerne donorafhængighed og øge produktionen af fødevarer. Deltagerne lærer RIPAT-metoder, spare-/lånegrupper (VSLA), demokrati, menneskerettigheder, hygiejne og marketing. Undervisningen sker både via agronomer og via “bonde til bonde”-oplæring gennem superfarmere.

I de oprindelige grupper skulle hver deltager undervise mindst 3 andre — det gav stor spredningseffekt, så 4 grupper efter halvandet år blev til 10 grupper.

Relaterede links

Vil du vide mere om dette projekt eller støtte PULS's arbejde?

Kontakt os